Der er ingen tegn på, at der var forbindelse mellem Zacarias Moussaoui og den britiske skobombemand Richard Reid forud for terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Det kom frem under et retsmøde i retssagen mod Moussaoui, som er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af anslagene mod New York og Washington. En bombe gemt i skoen Oplysningerne stammer fra en analyse fra eksperter i det amerikanske forbundspoliti, FBI. Heri hed det, at Reid ikke kendte til 11. september-angrebene på forhånd. Moussaoui, som risikerer dødsstraf, havde tidligere sagt, at Reid skulle have været med til at kapre et passagerfly og styre det - som en flyvende bombe - mod Det Hvide Hus. Richard Reid blev pågrebet i december 2001, efter at han forsøgte at sprænge et passagerfly i luften over Atlanterhavet med en bombe, som han havde gemt i en sko.
'Skobombemanden' kendte ikke til 11. september
Lyt til artiklen