Tyrkiske kampfly har bombet et område i det nordlige Irak tæt på grænsen til Tyrkiet, oplyser en kurdisk grænsevagt.
Oberst Hussein Tamar, leder af grænsevagten i den irakisk-kurdiske Dahuk-provins, siger, at ingen mennesker er blevet såret under luftangrebet. Området, der blev bombet i dag, blev udsat for et tilsvarende luftangreb tidligere på måneden.




























