Et nyt kapitel er blevet præsenteret i den endnu uendelige historie om Irans atomprogram. Det er sket i form af et resolutionsforslag til FN's Sikkerhedsråd fra Storbritannien og Frankrig. Bindende Forslaget, der i forvejen var afstemt med USA og Tyskland, er til en bindende resolution i modsætning til Sikkerhedsrådets ikkebindende krav til Iran i sidste måned om at opgive uranberigelse. Det nye resolutionsudkast gentager kravet om stop for iransk uranberigelse og kræver stop for tungtvandsreaktioner, der kan bruges i atomvåbenproduktion. Samtidig opfordres alle lande til at blokere for overførsel af varer og teknologi, der kan hjælpe Iran med uranberigelse og missilprogrammer. Mulig magtanvendelse Det er en såkaldt paragraf 7-resolution, der gør alle krav bindende og åbner for sanktioner og mulig magtanvendelse, hvis Iran ikke indfrir kravene. Men iværksættelsen af sanktioner vil kræve nok en resolution i Sikkerhedsrådet. Russiske forbehold Den britiske ambassadør Emyr Jones-Parry understregede ifølge Reuters, at der er enighed mellem alle Sikkerhedsrådets faste medlemmer, når det gælder det strategiske mål »Vi ønsker ikke at se Iran med mulighed for at udvikle atomvåben«, sagde han. Men her hører enigheden også op. Rusland støtter resolutionen med »visse forbehold«, mens Kina giver den en kold skulder. Kinas FN-ambassadør, Wang Guangya, sagde: »Jeg mener ikke, at udkastet i sin nuværende form kan skabe gode resultater. Det er skrappere end ventet«. Iransk uenighed Det iranske nyhedsbureau IRNA har ikke meldt om officielle iranske reaktioner på resolutionsforslaget, men understregede som iranske dagblade, at der hersker stor uenighed blandt Sikkerhedsrådets medlemmer. Og intet tyder på, at Iran kan bringes til at opgive uranberigelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























