Omkring 60 procent af Thailands 45 millioner vælgere benyttede deres stemmeret ved parlamentsvalget i landet 2. april. Nu ser deres tur til valgstederne ud til at have været forgæves. I dag afgjorde forfatningsdomstolen i Bangkok nemlig, at forhold omkring afholdelse af valget var i strid med den thailandske forfatning, og at vælgerne skal på den igen inden for højst to måneder. »Med stemmerne otte mod seks afgjorde forfatningsdomstolen, at valget strider mod forfatningen. Ni af dommerne stemte for, at der skal afholdes et nyt parlamentsvalg, mens fem af dommerne stemte imod«, meddelte en af forfatningsdomstolens dommere, Ura Wangomklang. Kort valgkamp Klager til domstolen - indgivet af jurister og valgobservatører - gik på, at valget 2. april faldt blot 37 dage efter at parlamentet var blevet opløst. Det var daværende premierminister, Thaksin Shinawatra, der havde fastsat valgdatoen, og det angiveligt for at få så kort en valgkamp, at oppositionen ikke fik tid til at organisere sig effektivt. Ifølge klagerne var valgboksene desuden udformet på en sådan måde, at uvedkommende kunne overvåge, hvordan de enkelte vælgere satte deres kryds. Dato ikke fastsat Jira Boonpouchjanasoonthorn, en af forfatningsdomstolens 14 dommere, siger, at et flertal af dommerne var enige om, at valgdatoen var uretfærdig udpeget og at valgboksene tilsidesatte valghemmeligheden. »Dommerne har ikke besluttet en dato for nye valg, men det bør ikke finde sted mere end 60 dage fra i dag. Datoen vil blive besluttet af Valgkommissionen og regeringen«, sagde han til journalister i Bangkok.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























