»Jeg er i panik på nuværende tidspunkt«, fortæller Katimi til AP: »Merapi ser ud til at være vred«. Hun er mor til tre og har søgt tilflugt i en moské, der er udpeget som evakueringscenter for de lokale der bor på Gunung Merapi-vulkanen i Javaområdet i Indonesien. Vulkanen har i de seneste uger været usædvanlig aktiv, og i de seneste dage har eksperter advaret mod risikoen for et alvorligt udbrud og lørdag blev risikoniveauet hævet til det højeste. Dagligt udspyr vulkanen - som også går under navnet 'ildbjerget' - varm aske, lava og giftskyer. Risiko for kollaps Eksperter frygter, at bjerget vil kollapse og udløse en katastrofe for de tusinder af mennesker, der bor i området. Landsbyerne, der ligger nærmest toppen, ligger øde hen. Kun få unge mænd holder stadig stand. »Det er ikke noget særligt«, fortæller 25-årige Anto: »Det hele kommer an på hvor modig, man er«. Men myndighederne er af en anden mening og opfordrer de få stædige til at forlade bjerget. Farlige skyer Den største trussel er de varme og giftige gasser som vulkanen udspyr. De lokale kalder skyerne for »Wedhus Gembel« eller »lodne lammeskyer«, fordi ligner uldkugler, der bevæger sig ned ad bjerget med stor hast. »Hvis man bliver fanget i én, er man chanceløs«, siger Sugiono - en af de mange vulkan-eksperter, der overvåget ildbjerget. Vulkanen »er allerede eksploderet«, siger Ratmono Purbo, som er leder af det center, der overvåger vulkansk aktivitet, til det britiske nyhedsbureau Reuters. Han siger, at dagens gasskyer er de kraftigste, der hidtil er registreret og advarer om, at udbruddet kan komme gradvist, og ikke nødvendigvis med et pludseligt brag. 'Ring af ild' Merapi er en af 129 aktive vulkaner i Indonesien. Ved det seneste udbrud i 1994 brændte 60 mennesker ihjel. Da vulkanen gik i udbrud i 1930 mistede 1.300 mennesker livet. Indonesien er det land i verden, hvor vulkanerne ligger tættest. Landet er en del af den Ring af ild , som er en række vulkaner, som rækker ud i Stillehavet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























