Kæledyrstillæg til japanske arbejdere

I et japansk firma giver det ekstra i lønningsposen at eje en af dem her.
I et japansk firma giver det ekstra i lønningsposen at eje en af dem her.
Lyt til artiklen

Det koster penge at holde Fidos pels sund og skinnende.

Derfor er et japansk firma nu begyndt at udbetale et månedligt tillæg til de medarbejdere, der ejer kæledyr.

Det skriver BBC News.

Fremtidsplan: Betalt fridag, når dyret dør
Kyoritsu Seiyaku, der tilfældigvis producerer dyremedicin, lægger hver måned ni dollars oveni medarbejdernes løn, og en talskvinde siger, at firmaet i fremtiden vil overveje at tilbyde en betalt fridag, når en medarbejders kæledyr dør.

»Nu har vi introduceret kæledyrstilskuddet, men i fremtiden vil vi helt sikkert overveje at tilbyde en kondolencefridag«, siger Kyoritsu Seiyakus talskvinde.

Kæledyr frem for børn

Hvis kondolencefridagen bliver en realitet for kæledyrsejere, kan de betyde, at japanske virksomheder må undvære mange medarbejdere i fremtiden. Japanerne oplevede et boom i antallet af kæledyr i 1990'erne, og nu er de ved at blive gamle.

Den japanske sammenslutning af dyremadsproducenter skønner, at japanerne ejer omtrent 18 millioner hunde og katte.

Mange japanere vælger børn fra til fordel for et kæledyr.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her