27 Taleban-medlemmer mistede livet, da en amerikanskledet elitestyrke angreb organisationens netværk i det sydlige Afghanistans Kandahar-provins. Operationen blev udført af canadiske og afghanske elitesoldater, der fik luftstøtte fra britiske og amerikanske bombefly. Operationen skete »for at arrestere formodede terrorister og anti-afghanske aktiviteter«, hedder det ifølge nyhedsbureauet AP i en udtalelse fra den amerikanske overkommando i landet. 35 arresteret En kvindelig canadisk soldat blev dræbt og tre afghanske soldater blev såret under operationen, hvor 35 Taleban-medlemmer blev arresteret. Kampene følger i kølvandet på de seneste måneders stadig hyppigere angreb fra al-Qaeda-terrorister og Taleban-militser på civile og myndigheder i det sydlige Afghanistan. Taleban-bevægelsen styrede Afghanistan med hård hånd indtil den amerikanskledede invasion i 2001.
Canadiske soldater angriber Taleban
Lyt til artiklen