Klimatopmødet er inde i dødvande

Ifølge en hindulegende stod kloden for 10.000 år siden over for en klimatrussel, der lignede den i dag: Farlige gasser truede livet på Jorden. Datidens to stormagter, de kloge naturmennesker suraerne og de grådige overforbrugende asuraer, plejede at ligge i krig med hinanden. Men stillet over for den lurende katastrofe fandt de sammen – og løste problemet. Foreløbig ser det ikke ud, som om at historien gentager sig på FN’s klimakonference på den indonesiske – og hinduistiske – ø Bali. »Der er mildest talt et stykke vej endnu«, erkender klimaminister Connie Hedegaard (K). Miljøorganisationerne tolker situationen endnu mere negativt. Bali-konferencen er vigtig, fordi den skal udstikke rammerne for de næste to års forhandlinger frem mod topmødet i København 2009, hvor man gerne skulle vedtage en effektiv afløser for Kyoto-aftalen. Ingen enighed om aftale Men miljøfolkene beskylder EU for at udvande muligheden for en ambitiøs aftale ved at tage større hensyn til USA og andre rige lande end til de fattige. Natten til i går måtte embedsmændene opgive at blive enige om en tekst om overførsel af teknologi til udviklingslande – et område, som ikke mindst Kina ser som en hjørnesten for en ny global klimaaftale. Udviklingslandene ønsker mere frit at kunne kopiere og anvende den teknologi, der kan begrænse global opvarmning og modstå følgerne af dem, for eksempel effektiv solenergi eller varslingssystemer for oversvømmelser. Men USA og andre rige lande er bange for, at det vil hjælpe især kineserne til at blive endnu mere konkurrencedygtige. Og EU har ifølge græsrødderne stort set ikke arbejdet for et kompromis. En anden hjørnesten er tilpasning til klimaforandringerne, hvor EU ifølge kilder tæt på forhandlingerne direkte har modarbejdet udviklingslandene. EU afviste i går formuleringer om, at man op til Københavner-mødet skal finde nye penge til de mest sårbare lande, for eksempel Bangladesh og østater, der risikerer at blive helt oversvømmet. »Det ville ellers være et minimum af, hvad man moralsk kan forlange, når nu de rige lande har langt hovedparten af ansvaret for global opvarmning«, siger John Nordbo, klimamedarbejder hos WWF Verdensnaturfonden. Han bakkes op af flere internationale miljøorganisationer. Klimaminister Connie Hedegaard (K) erkender, at overførsel af teknologi er »en af nøglerne til en samlet aftale«. »Det er et af de områder, der har haft det sværest foreløbig«, siger Hedegaard. Hun peger dog på, at »ingen ved, hvordan teknologioverførsel eller finansiering af tilpasning vil ende«, og at embedsmændene skal komme med nye tekster, som ministrene skal forhandle om i dag. Klimaministeren mener ikke, at udsigterne er sortere, end de normalt er på denne type konferencer et par dage før deadline. Men hun understreger, at det er væsentligt, at USA flytter sig og kommer med nye, konkrete bud på, hvordan amerikanerne vil reducere CO{-2}. »USA er og bliver hovednøglen for at få Kina, Indien og de andre vigtige udviklingslande med«, siger Hedegaard. Omvendt vil USA ikke forpligte sig, før de store udviklingslande gør det. Der er med andre ord tale om dødvande, ja nærmest et klimapolitisk Catch 22. Miljøorganisationerne er derfor begyndt at frygte, at kloden ikke har lært af FN’s klimapanelsadvarsler om klimatruslen - eller af hindulegenden om, at verden skal stå sammen, når den står over for store katastrofer.