Det er i strid med reglerne, at EU giver oplysninger om flypassagerer til USA som led i kampen mod international terrorisme. Det fastslår EU's domstol. EU og USA aftalte i maj 2004 den omstridte udveksling af oplysninger. Europæiske luftfartsselskaber har siden været forpligtet til at udlevere oplysninger om passagerer, som flyver fra Europa til USA. Blandt de fortrolige informationer i 34 punkter er navn, adresse, alle former for betaling og telefonnumre. USA insisterer på, at de personlige oplysninger er afgørende for terrorkampen efter anslagene den 11. september 2001 i New York og Washington. EF-Domstolen konstaterer, at der er utilstrækkeligt lovmæssigt grundlag for EU-USA-aftalen på området.
Forbud mod at udlevere oplysninger om passagerer
Lyt til artiklen