Drabsdømt anarkist benådet i Italien

Hvis det var ballade, han gik efter, har Italiens nybagte præsident, ekskommunisten Giorgio Napolitano, ramt plet. I denne uge benådede han den tidligere venstrefløjsaktivist Ovidio Bompressi, der er idømt 22 års fængsel for mordet på en politimand i 1972. Derved banede præsidenten vejen for benådningen af landets mest feterede 'morder', Adriano Sofri, der er dømt i samme sag. Opereret i spiserøret Begge mænd er syge. Bompressi afsoner sin straf i husarrest, mens Sofri har en midlertidig tilladelse til at forlade fængslet efter en akut operation i spiserøret. Venstrefløjen kipper med trikoloren, mens højrefløjen beskylder præsidenten for at vise sit fæle kommunistiske ansigt. »Uretfærdigheden er sket fyldest«, siger den netop afgåede justitsminister i Silvio Berlusconis regering, Roberto Castelli, der flere gange har afvist at benåde de dømte. Store følelser For kommunisten Fausto Bertinotti, der er formand for parlamentets underhus, er benådningen et tegn på »fødslen af et mere civiliseret retssystem«. Sagen er ældgammel, men på ingen måde sandet til. Store ord og følelser omgærder den 63-årige Adriano Sofri, der i 1960'erne og 70'erne var leder af den yderliggående venstrefløjsgruppe Lotta Continua. Det var de såkaldte blyår med sort og rød terrorisme. Et usynligt pigtrådshegn delte Italien, og det er aldrig holdt op med at flå i nationens sjæl. Sofri blev i 1997 idømt 22 års fængsel for at have planlagt og beordret mordet på politimanden Luigi Calabresi for 34 år siden. Forbrydelsen blev ifølge dommen udført af Ovidio Bompressi, der også blev dømt. »Medmenneskelighed« Bompressi blev i onsdags benådet af præsident Napolitano, samtidig med at justitsminister Clemente Mastella sagde, at Sofri vil blive benådet inden årets udgang. »Sofri er en syg mand, som man bør tilbyde en gestus af spontan medmenneskelighed«, siger Mastella. Sofri og Bompressi har altid svoret, at de er uskyldige, og Italiens venstreorienterede elite kalder deres domme for justitsmord. Derfor kommer benådningen ikke som en overraskelse. Det ville snarere have undret, hvis ikke den nyindsatte venstrefløjsregering havde taget det kontroversielle initiativ. Napolitanos forgænger Carlo Azeglio Ciampi forsøgte at få Sofri og Bompressi benådet i 2004, men det politiske klima var ikke favorabelt, så længe Silvio Berlusconis højrefløj sad på magten. På højrefløjen mener man nemlig, at de to dømte er lige så skyldige, som deres domme antyder. Røg ud ad vindue Sofri-sagen udspringer af bombeattentatet på Piazza Fontana i Milano i 1969, hvor 16 mennesker omkom. En mistænkt anarkist blev afhørt af politikommissær Calabresi i flere dage, før han drattede ud ad et vindue på politigården og døde. Politiet hævdede, det var selvmord, men i Sofris anarkistkredse var man ikke i tvivl om, at han var blevet skubbet. Da Calabresi blev myrdet tre år senere, faldt mistanken straks på Sofri og hans kreds, blandt andet fordi Sofris avis dagen efter skrev: »Retfærdigheden er sket fyldest«. Forhandlinger med politiet Først 16 år efter mordet på Calabresi kom der skub i en retssag. Leonardo Marino, Sofris tidligere kampfælle i Lotta Continua, trådte pludselig frem som vidne og påtog sig medskyld i mordet. Han sagde, at Sofri udtænkte, og Bompressi udførte mordet. På hans udsagn blev de to dømt. Og det er her, sagen halter, mener Sofris tilhængere. Det viste sig, at Marinos udsagn ikke var »spontane«, men at han havde forhandlet med politiet i måneder, før han stod frem. Da sagen efterfølgende rullede, forsvandt hans gæld uforklarligt, samtidig med at han selv undgik at blive dømt i sagen. Det har rejst mistanke om, at han forhandlede sig til en lyssky aftale med myndighederne, der havde brug for Sofri som syndebuk. Konspirationer En teori går på, at Calabresi i virkeligheden blev myrdet, fordi han gennem efterforskning af en sag om våbensalg var kommet på sporet af et samarbejde mellem nyfascister og efterretningstjenesten. At der i blyårene eksisterede et sådant samarbejde er siden blevet dokumenteret, men det er en sandhed, som Italiens højrefløj endnu fornægter. Mens Bompressis skæbne har været anonym og præget af husarrest og sygdom, er Sofri fra sin celle i Pisas Don Bosco-fængsel blevet et intellektuelt orakel og omdrejningspunkt for store dele af venstrefløjens elite. Spalteplads i borgerlige medier Sofri har for længst lagt afstand til fortidens teorier om den voldelige revolutions nødvendighed. Han har modtaget adskillige fine besøg i sin celle og har produceret en strøm af artikler til landets bedste aviser og tidsskrifter om samfundsrelevante emner. Sofri har ligefrem haft fast spalteplads i flere af de Berlusconi-ejede medier. Det kan godt være, at Sofri er en politisk fjende, men hans ord har vægt som de blyår, han repræsenterer.