Opsvulmede mænd var ofre for sjusk

Lyt til artiklen

Da seks britiske mænd svulmede op under et fejlslagent medicinforsøg i England, var de ofre for alvorlige fejl fra lægemiddelfirmaets side. De heldige af forsøgspersonerne lå i koma, de uheldige skreg af smerte. Skulle ikke have været godkendt I dag - to måneder senere - viser en standardanalyse i en computermodel, at medicinforsøget aldrig burde have været godkendt. Stoffet, som det tyske biotekfirma TeGenero forsikrede kunne passe som en legoklods på et protein i de seks menneskekroppe, passer ikke alligevel. Det hævdede firmaet ellers i sin ansøgning til de britiske lægemiddelmyndigheder. Godkendelse bør ændres Afsløringen kommer fra to lektorer i biomedicin fra Syddansk Universitet, Søren Hansen og Graham Q. Leslie, der har offentliggjort forklaringen i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature. De anbefaler, at reglerne for godkendelse af nye lægemidler bliver ændret. Problemet er, at de lægemidler, TeGenero og andre biotekfirmaer arbejder med, nemlig antistoffer, angriber så specifikke områder i vores kroppe, at der bør stilles større krav, inden man forsøger sig på mennesker. Søren Hansen siger, at »sandsynligheden for, at det går galt igen, er stor, ud fra de retningslinjer der i dag foreligger«. Forsøg på aber Inden et lægemiddel kan afprøves på mennesker, skal en abe lægge krop til. Med antistoffer betyder den mindste forskel på aber en del. TeGenero, der ikke ønsker at udtale sig, hævdede, at deres forsøgsabe, en Java makakabe, var identisk med et menneske i det molekyle, der skulle testes. Det er den ikke, siger de to danskere, der har læst TeGeneros ansøgning. Det ville en chimpanse eller mange andre abearter til gengæld have været. »Det er uforståeligt, at de har tilbageholdt de oplysninger«, siger Søren Hansen. De seks personer overlevede, enkelte med varige mén.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her