Græsk politi har taget tåregas i brug for at tæmme demonstrerende studenter, der i Grækenlands hovedstad, Athen, var på gaderne for at protestere imod en uddannelsesreform. Adskillige hundrede studenter brød ud af en demonstration på et par tusinde mennesker i det centrale Athen og smadrede ruder, begik hærværk imod banker og beskadigede adskillige biler. Utilfredse med privatisering Ifølge græske medier blev ingen anholdt, og der var heller ikke sårede ved urolighederne. Studenterne er stærkt utilfredse med regeringens plan om privatisering af det i øjeblikket statslige universitetssystem.
Studenter protesterer i Athen
Lyt til artiklen