Tysklands kristeligt demokratiske forbundskansler Angela Merkels to nærmeste rivaler i CDU fik i aftes øretæver af vælgerne ved to vigtige delstatsvalg.
I Hessen oplevede ministerpræsidenten gennem ni år, Roland Koch, en katastrofe, da vælgerne straffede CDU-næstformanden for at have ført en hårdtslående valgkamp mod unge kriminelle indvandrere.



























