FN’s Sikkerhedsråd har besluttet at skrinlægge et forslag til en udtalelse om situationen i Gazastriben.
Der er dyb uenighed blandt Sikkerhedsrådets medlemmer om, hvad ordlyden i udtalelsen skal være. Arabiske diplomater mener, at det overvejende er USA, der tøver med at tage stilling i spørgsmålet om Gaza, hvor den humanitære situation er forværret som følge af både israelske militæroperationer og de raketter, Hamas sender ind over grænsen mod Israel. USA undgår gerne en udtalelse Amerikanerne ønsker en afbalanceret udtalelse, der afspejler begge parters ansvar i konflikten, men sagde samtidig, at det helst ser, at der ikke udsendes en udtalelse overhovedet. Arabiske delegerede ville derimod lægge skylden for den aktuelle konflikt på Israel, men USA kunne ikke acceptere deres udlægning af teksten.



























