Mens kampene mellem oprørere og Tchads regeringsstyrker for tredje dag i træk raser i hovedstaden Ndjamena, vedtog FN's Sikkerhedsråd omsider en resolution, som fordømmer oprørernes forsøg på at vælte præsident Idriss Debys trængte regering.
»Sikkerhedsrådet fordømmer disse angreb på det kraftigste og alle forsøg på med våben at destabilisere landet«, sagde Sikkerhedsrådets formand, Panamas FN-ambassadør Ricardo Alberto Arias, efter et krisemøde i FN-bygningen i dag i New York.




























