Bushs Mexico-plan mødt med skepsis

Lyt til artiklen

I Arizona bakker de op om idéen. I Californien og New Mexico er de skeptiske. Og blandt aktivister med latinamerikansk baggrund bliver præsident George W. Bush's forslag om at indsætte amerikanske soldater ved grænsen til Mexico mødt med vrede. Baggrunden er, at Bush proklamerede i en tv-transmitteret tale, at han vil indsætte 6.000 soldater fra Nationalgarden langs den 3.000 kilometer lange grænse til Mexico. Forslaget er et led i en plan om at skærpe sikkerheden ved grænsen og samtidig formilde den del af Det Republikanske Parti, der vil have præsidenten til at tage skrappere midler i brug over for de millioner af fattige, der årligt forsøger at komme ind i verdens rigeste land og finde arbejde. Arnold holder med Georg Kritikere af præsidentens plan har modsat sig, at Nationalgarden indsættes langs grænsestrækningen, men Bush påpeger, at soldaterne kun skal være der et år, og at de ikke skal fungere som politi, men blot hjælpe de nuværende grænsevagter med at overvåge grænsen. Californiens guvernør, partifællen Arnold Schwarzenegger, støtter forslaget om skærpet grænsebevogtning, men siger at det er de enkelte delstaters opgave. »Jeg er bange for, at det vil være en lappeløsning at bede soldater fra Nationalgarden bevogte landets grænser. Det er ikke den permanente løsning, vi har brug for«, siger Schwarzenegger. Latinamerikansk vrede Latinamerikanske aktivister udtrykker vrede over Bushs plan om at indsætte soldater på grænsen, men håber samtidig, at det kan få indvandrere i USA til at presse endnu hårdere på for at opnå arbejds- og opholdstilladelser i landet. Kongressen drøfter for øjeblikket en ny indvandrerlov, som i et vist omgang legaliserer de omkring 12 millioner illegale indvandrere, der befinder sig i USA. »Det er ren og skær militarisering«, siger indvandreraktivisten Nativo Lopez fra det sydlige Californien om planen om at indsætte Nationalgarden. »Det er en enorm krænkelse af Mexicos og alle mexicaneres nationale integritet«. I Repræsentanternes Hus sikrede republikanske medlemmer for nylig en bevilling på 2,2 milliarder dollar (cirka 13 milliarder kroner), der blandt andet skal bruges til at opføre et 1100 kilometer langt dobbelthegn langs grænsen i Californien og Arizona.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her