Demokraten Barack Obama gjorde rent bord i weekenden med sejr over rivalen Hillary Clinton i alle de fem stater, som brugte fridagene på at holde primærvalg eller valgmøder, de såkaldte caucus.
Det står klart, efter Obama tidligt mandag dansk tid kunne notere sig, at også flertallet af demokrater i delstaten Maine peger på ham som partiets spydspids ved det amerikanske præsidentvalg i november.



























