Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, har sagt i Bagdad, at han går ind for en kort pause i tilbagetrækningen af USA's soldater i landet, efter at omkring 30.000 mand er trukket ud af Irak i juli.
Gates sagde, at sikkerhedssituationen i Bagdad fortsat er 'skrøbelig' - en kommentar, der blev understreget ved, at to bilbomber blev bragt til eksplosion, inden han afsluttede sit overraskende besøg i landet. Mindst 11 mennesker blev dræbt.




























