Australien anerkendte i dag formelt Kosova som en uafhængig stat og opfordrede samtidig det ny land og Serbien til at finde en fredelig løsning på deres uoverensstemmelser.
»Australien håber, at den serbiske regering fortsat vil engagere sig med europæiske og andre partnere med henblik på regionens overordnede stabilitet og økonomiske udvikling«, lød det i en udtalelse fra den australske udenrigsminister, Stephen Smith.



























