Det norske politis efterretningstjeneste anholdt her til morgen tre personer, som er mistænkt for at finansiere terrorisme i udlandet, oplyser Politiets Sikkerhedstjeneste PST i en pressemeddelelse.
De tre mistænkte blev uden stor dramatik anholdt af betjente fra PST, kriminalpolitiet og bagmandspolitiet på forskellige adresser i Oslo og er nu sigtet for overtrædelse af den norske straffelovs paragraf 147b, som handler om økonomisk støtte til terroraktioner i udlandet.




























