Blot ti måneder efter at de stemte Nicolas Sarkozy ind i Élyséepalæet, skal de franske vælgere igen til valgurnerne. Valget i dag gælder egentlig de lokale repræsentanter i første runde af landets kommunalvalg. Ikke desto mindre har Sarkozy på trods af sin beskedne statur kastet lange skygger over valgkampen. For han er på rekordtid blevet ekstremt upopulær og har i løbet af de seneste måneder måttet se sin vælgertilslutning styrtdykke, så den nu er nær de 30 pct. Og hvor alle lokale repræsentanter for regeringspartiet UMP for knap et år siden absolut skulle fotograferes ved statsoverhovedets side, er han i dag blevet en klods om benet, som ingen gerne taler om, fordi de frygter, det vil smitte af på deres eget valgresultat. Præsidenten fylder for meget For selv om alle undersøgelser viser, at franskmændene godt ved, at kommunalvalgene ikke er en tillidsafstemning til Sarkozy, har meningsmålingerne vist, at stadig flere vil benytte lejligheden til at demonstrere deres utilfredshed med præsidenten. Men hvordan er det lykkedes Sarkozy at sætte sin overbevisende sejr i fjor over styr på så kort tid? Uanset, hvem man spørger, falder svaret prompte: ved at sætte sig selv alt for voldsomt i fokus.
Godt nok havde folk set frem til Sarkozys lovede brud med arven fra Chirac. Set frem til at få en yngre og mere energisk præsident, der ikke ville nøjes med at betragte verden og virkeligheden gennem Élyséepalæets guldindfattede ruder. Men de færreste havde regnet med, at Sarkozy ville trække Frankrig i den anden grøft og blive en såkaldt omnipræsident, der er til stede hele tiden.
