I mange kroaters øjne er han stadig en folkehelt, men det var som tiltalt krigsforbryder, at den tidligere topgeneral Ante Gotovina i dag tog plads på anklagebænken ved FN's krigsforbrydertribunal i hollandske Haag.
Sammen med to andre kroater er han anklaget for at have iværksat et mareridt af forfølgelser og massedrab på kroatiske serbere under krigene på Balkan i 1990'erne.




























