EU siger i en erklæring, at Irans parlamentsvalg hverken har været frit eller retfærdigt.
»EU udtrykker dyb bekymring over valgproceduren i Irans Islamiske Republik, som ligger under den internationale standard. Valgprocessen tillod ikke et virkeligt valg mellem konkurrerende partier«, hedder det i erklæringen, som beklager, at over en tredjedel af de politiske kandidater blev forhindret i at stille på.



























