Handlende i Bahrain fortsætter med at købe dansk til trods for, at to store supermarkedskæder i Golfstaterne har bandlyst danske produkter fra hylderne i protest mod genoptrykningen af Jyllands-Postens Muhammedtegninger, skriver avisen Gulf Daily News.
Al Jadeeda Stores-kæden i Oman og Union Cooperative Society i De Forenede Arabiske Emirater har fjernet danske varer fra butikkerne.




























