Pakistans parlament valgte i dag Yousuf Raza Gilani, som var rådgiver for den dræbte oppositionsleder Benazir Bhutto, som landets nye premierminister.
Gilani er tidligere parlamentsformand og en nær ven af Benazir Bhuttos mand, Asif Ali Zardari, som overtog ledelsen af Pakistans Folkeparti, da Bhutto blev dræbt ved et bombeattentat i december.



























