USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, opfordrer den israelske regering til at undlade at bygge nye bosættelser på palæstinensisk område.
Opfordringen kommer, efter at det israelske byråd i Jerusalem har meddelt, at det planlægger 600 nye israelske bosættelser. »Vi håndhæver USA’s opfattelse, at der ikke skal bygges nye bosættelser. Det er ikke i overensstemmelse med forpligtigelser i henhold til køreplanen for fred«, sagde Rice under et møde med palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, i Jordans hovedstad, Amman.




























