Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, har tabt præsidentvalgets første valgrunde til sin rival fra oppositionen, Morgan Tsvangirai, erkender kilder i Mugabes regerende parti ZANU-PF.
To fremtrædende partikilder, som ikke ville have deres navne offentliggjort, oplyser, at Tsvangirai fra Bevægelsen for Demokratisk Forandring, MDC, ifølge ZANU-PF's egne optællinger fik 48,3 procent af stemmerne ved lørdagens valg, mens 43 procent stemte på Zimbabwes leder gennem 28 år, Mugabe.




























