Den shiamuslimske, irakiske præst, Moqtada al-Sadr, opfordrer sine tilhængere og alle irakere til at deltage i masseprotester mod USA’s besættelse af Irak den 9. april på femårsdagen for Bagdads fald.
»Tiden er kommet til at give udtryk for jeres forkastelse og højlydt sige fra over for den uretmæssige besætter og fjende af nationer og menneskeheden samt over for de grufulde massakre, begået af besættelsesmagten mod vores ærefulde folk. Bær det irakiske flag for at vise Iraks samling«, siger Sadr i en erklæring, som hans kontor i den hellige by Najaf offentliggjorde i dag.




























