For lidt over en måned siden viste en meningsmåling fra AP-Ipsos, at demokraten Barack Obama ville få 10 procent flere af stemmerne end republikanernes kandidat, John McCain, ved USA’s præsidentvalg.
Men i dag viser samme måling, at McCain har lukket hullet og nu står lige med Obama og for den sags skyld også med Hillary Clinton, hvis hun skulle blive demokraternes kandidat. Demokratiske vælgere er splittede Målingen viser også, at det udmarvende opgør mellem Clinton og Obama har splittet demokratiske vælgere så meget, at mange vil stemme på McCain, hvis det ikke bliver deres foretrukne kandidat, som kommer til at repræsentere Demokraterne ved præsidentvalget i november.




























