Uanset om Hillary Clinton eller Barack Obama bliver demokraternes præsidentkandidat, vil et stort antal af den forsmåede kandidats stemmer falde lige ned i skødet på en garanteret taknemmelig John McCain.
McCain er for længst udpeget til republikanernes præsidentkandidat, og den fortsatte duellering mellem Obama og Clinton på den anden fløj ser ud til at være til McCains fordel.




























