Heftige kampe i det nordlige Sri Lanka kostede i dag 15 soldater og 52 oprørere livet, oplyser det srilankanske militær.
Kampene mellem De Tamilske Tigre (LTTE) og regeringsstyrkerne er blevet optrappet på Jaffna-halvøen, siden regeringen i Colombo for tre måneder siden droppede en seks år gammel våbenhvile, som ikke formåede at sætte en stopper for borgerkrigen i den nordlige del af østaten.




























