Egyptens Muslimske Broderskab opfordrede mandag landets borgere til at boykotte et lokalvalg tirsdag.
I en annonce i et dagblad skriver broderskabet, der er Egyptens stærkeste oppositionsgruppe, at det sker som svar på chikane fra myndighedernes side. Det Muslimske Broderskab har kun fået lov til at opstille 20 kandidater, mens 7.000 er blevet diskvalificeret.




























