Myndighederne i Zimbabwe bekræftede i dag, at anden runde af det omstridte præsidentvalg finder sted den 27. juni. Her håber oppositionen at få afsat veteranlederen Robert Mugabe, der har været ved magten i næsten 30 år.
Den første runde af valget fandt sted den 29. marts, hvor det officielle valgresultat viste, at oppositionslederen Morgan Tsvangirai slog Mugabe, men ikke i tilstrækkelig grad til at undgå en afgørende valgrunde.




























