»Der er udbrudt kolera«, rapporterer en af de overlevende fra Nargis-cyklonen i Myanmar.
»Folk har intet drikkevand, så de er nødt til at drikke vand fra floderne og åerne. Sådan er kolera-udbruddet opstået. Floderne er fyldte med lig og kadavere. De overlevende ved, at vandet er forurenet, men de har intet andet valg end at drikke af det«, lyder beskrivelsen, som er offentliggjort i et thailandsk magasin for eksil-burmesere.




























