EU-kommissæren for udvikling har indkaldt EU's udviklingsministre til hastemøde i morgen omkring situationen i Myanmar, som har været hærget af den voldsomme cyklon Nargis.
»Kommissionen og EU-ministrene vil forsøge at finde og koordinere den bedste måde at give den humanitære assistance, der er brug for«, skriver EU's kommissær for udvikling, Louis Michel, i en pressemeddelelse.



























