Tre dages indirekte fredsforhandlinger mellem Israel og Syrien og med Tyrkiet som mellemmand har været »tilfredsstillende« for begge parter og vil fortsætte periodisk, siger den tyrkiske udenrigsminister, Ali Babacan.
»Begge parter er tilfredse med, at forhandlingerne i Istanbul, der varede i tre dage, mandag, tirsdag og onsdag, har resulteret i, at man har fundet et fælles grundlag«, siger Babacan.



























