I dag mødtes Gerry Adams og Ian Paisley for første gang for at drøfte selvstyre i Nordirland.
Det bekræfter en embedsmand i det nordirske parlament. Gerry Adams gik i spidsen for en Sinn Fein-delegation ind i et rum i parlamentsbygningen, Stormont, hvor Paisley og den øvrige DUP-delegation i forvejen befandt sig. Deling af magten Kort tid inden oplyste kilder tæt på forhandlingerne mellem de to partier, at de er ved at nå til enighed om en deling af magten. Ian Paisley har hidtil hårdnakket nægtet at mødes med Gerry Adams på grund af Sinn Feins tilknytning til undergrundshæren IRA, der stod bag knap halvdelen af de 3.600 drab under den 30 år lange konflikt.




























