Naboerne til den danske ambassade, der til morgen var offer for et bombeangreb, er vrede over, at ambassaden ligger midt i et boligområde.
Ambassaden ligger ikke i Islamabads ambassadekvarter, men i et af byens mest velstillede boligområder som nabo til et supermarked og med skoler og en markedsplads i nærheden. Da bomben gik af omkring klokken 13 lokal tid (klokken 9 dansk tid) var der mange mennesker på gaderne i området.



























