Canada har fulgt Australiens eksempel og sagt undskyld til landets oprindelige befolkning.
I en historisk erklæring i parlamentet beklagede premierminister Stephen Harper, at hans land fra 1870'erne og 100 år frem tvang flere end 150.000 indianer-, inuit- og métis-børn til at bo på statslige, kristne kostskoler, hvor mange af dem blev ofre for vold og seksuelt misbrug.




























