Hundredvis af brandmænd og soldater kæmpede i nat fortsat på fem fronter imod en utæmmelig skovbrand uden for Åsa i Halland. Tidligt på morgenen var ilden fortsat ikke under kontrol.
Branden i Åsa er en af flere voldsomme skovbrande rundt om i Sverige, og blæsten er det gennemgående problem for slukningsarbejderne.
Uden for Åsa evakuerede myndighederne i al hast mennesker fra 17 beboelseshuse. Redningstjenesten tog et brandfly til hjælp som sprøjtede vand på husene, for at beskytte dem mod de grådige flammer. Ilden springer op til 100 meter
I Östergötland øger redningstjenesten nu sin indsats og sætter helikoptere ind for at bombardere brandene med vand. Det sker i nærheden af Lämmetorp uden for Finspång i Östergötland.
»Det har været hårdt«, siger redningsleder Per Svensson, som vendte tilbage til brandtomten tidligt om morgenen efter at have hvilet i nogle få timer.
»Branden, der brød ud mandag, får god hjælp af vinden og spredte sig tirsdag eftermiddag over et stort område. Blæsten får ilden til at springe 50-100 meter«, siger redningschef i Finspång, Jan-Erik Heintze til TT.
50 brandmænd og hjemmeværnssoldater bekæmpede branden med hjælp fra to helikoptere. Vinden har lagt sig i Kisa
I Kisa, hvor flere huse tirsdag truedes af en skovbrand, så situationen roligere ud, efter at vinden har lagt sig noget, men det er endnu for tidligt at ånde lettet op, vinden har vendt et par gange og det kan hurtigt ændre sig, melder redningstjenesten. 15 indbyggere evakueret i Sydnorge
Også i Frolund Kommune i det sydlige Norge breder en ukontrolleret skovbrand sig, og i nat måtte 15 indbyggere i området evakueres.
»Beslutningen blev truffet lige efter midnat, men alle var i forvejen varslet om, at en evakuering kunne blive nødvendig«, siger indsatsleder Vidar Nesset fra Agder politidistrikt til NTB.
Han tilføjer, at de evakueredes hjem ikke er direkte truet.
»Evakueringen blev foretaget for at være på den sikre side«, siger han. Senere på natten blev yderligere ti personer evakueret fra gårde i Mykland. Flere brande hærger området, men der er ikke slukningsarbejdere til at slukke dem.
Der er en til tider hård vind i området, der er knastørt, og det gør det ikke lettere at bekæmpe flammerne, som har fortæret adskillige skovhytter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00




























