Farc overvejer at løslade Betancourt

Lyt til artiklen

Et medlem af den colombianske guerillabevægelse Farc har tilbudt at frigive det fransk-colombianske gidsel Ingrid Betancourt og andre gidsler i Farc’s varetægt, siger Colombias præsident Alvaro Uribe. Til gengæld vil det unavngivne Farc-medlem have sikkerhed for, at han ikke udleveres til eksempelvis USA, som det er sket med andre. Uribe sagde, at landets efterretningstjeneste, DAS, har givet løfte om, at der ikke sker en udlevering, hvis gidslerne frigives. Bortført for fem år siden »Vi har sendt besked til den guerilla, der tilbød at udlevere Ingrid Betancourt og andre bortførte«, sagde han fredag. »Jeg håber, tilbuddet er oprigtigt ment«, tilføjede præsidenten. Betancourt, som er tidligere præsidentkandidat, blev bortført for mere end fem år siden. Hun er et af Farc’s mest prominente gidsler. Tre amerikanere fanget Desuden holder gruppen blandt andet tre amerikanere fanget. Tidligere forhandlinger om en byttehandel, hvor Farc ønsker 500 oprørere løsladt fra Colombias fængsler til gengæld for, at 39 gidsler frigives, har hidtil ikke båret frugt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her