Sverige kan gå glip af udenlandske it-virksomheders investeringer, efter at Riksdagen i denne uge vedtog en ny lov om overvågning af mobiltelefonsamtaler og e-mail på internettet. Det vurderer svenske eksperter.
Samtidig er svenske medier meget bekymret for, at den omstridte lov kan få kilder til at holde sig tilbage med at give kontroversielle oplysninger til journalister.




























