Tyske skoleelever skal på obligatorisk lejrskole i Auschwitz.
Alene i denne lejr myrdede tyskerne næste to millioner mennesker, fortrinsvis jøder, under Anden Verdenskrig. Det er Holger Hövelmann, indenrigsminister i delstaten Sachsen-Anhalt, der rejser kravet, efter at en gruppe forskere ved universitetet i Leipzig i nabodelstaten Sachsen har slået alarm. Det tyske samfund må gå i offensiven, hvis der skal dæmmes op for højreekstremismen. Forskernes advarsel følger i halen på endnu et chokvalg. Ved kommunalvalget i sidste uge i Sachsen rykkede det nynazistiske parti NPD ind i alle delstatens kommunalbestyrelser. 5,1 procent af vælgerne, i alt 160.000 sachsiske borgere, stemte på NPD. For fire år siden var tallet 41.000 eller 1,3 procent af de afgivne stemmer. Nynazisterne står stærkt i øst Delstaterne Sachsen-Anhalt og Sachsen ligger i det tidligere DDR, hvor nynazister overalt står stærkt. Ved selve delstatsvalget i Sachsen i 2004 fik NPD 9,1 procent af stemmerne – eller lige så meget som Socialdemokratiet, SPD. Nu rykker partiet så frem også på det lokale niveau, hvor de enkelte vælgeres og kandidaters synlighed er markant større. NPD er blevet et etableret parti i Sachsen, og vælgerne tør i dag stå åbent ved deres tilhørsforhold. I mange kommuner i Sachsen er NPD større end SPD. I dele af det såkaldte Sachsiske Schweiz langs grænsen til Tjekkiet er partiet endog større end det borgerlige CDU, der fortsat er delstatens dominerende parti. NPD har lokalt en politik, der ikke virker ekstrem på vælgerne. Forkert billede af højreekstremisme Partiet går f.eks. ind for miljørigtigt landbrug, og ingen bemærker, at der bag også denne politik ligger racistiske og tyskfolkelige forestillinger. Forskere ved universitetet i Leipzig gennemførte i 2006 en sociologisk undersøgelse af højreekstremisme i hele Tyskland. Dengang konkluderede de på baggrund af 5.000 interview, at det giver et forkert billede af situationen at tale om ’højreekstremisme’. »Der synes i brede dele af befolkningen at være enighed om en udlændingefjendtlig indstilling, og den er uafhængig af køn, uddannelsesniveau eller stemmeafgivning«, skrev forskerne for to år siden. ’Hitler Light’ o.k. for 11 procent Omkring 40 procent af de adspurgte så med foragt på fremmede i Tyskland, og 11,2 procent mente, at en ’Hitler Light’, altså en Hitler uden jødeforfølgelse, ville have været en stor statsmand. Højreekstremismen har nået den politiske midte i Tyskland, og det narkotikum, der får folk til at stige på vognen, er entydigt fjendskabet over for fremmede, skrev forskerne. Nu har en ny forskergruppe ved det samme institut ved Leipzigs Universitet gennemført langvarige gruppeinterview i 12 udvalgte områder af Tyskland, 7 i Vesttyskland og 5 i det tidligere DDR. Målet har været at få opklaret, hvad der driver højreekstreme synspunkter frem, og hvorledes man bedst imødegår dem offentligt. Resultatet er en næsten 500 sider stor rapport og analyse. Skolearbejde i kz-lejre Forskerne skriver, at det er nødvendigt at gå offensivt og forstærket i gang med skolearbejde ved de store tyske koncentrations- og udryddelseslejre i Polen og i Tyskland selv. »Arbejde i kz-lejre giver mulighed for også i fremtiden at fastholde et opgør med de tyske forbrydelser, som Nazityskland står for, og som på grund af deres ufattelige omfang gør sig gældende den dag i dag«, skriver de. Sachsen-Anhalt har omgående fulgt forskernes råd. Forskerne advarer mod at sammenligne Hitlertyskland med det kommunistiske diktatur i DDR, som tyskerne selv var ofre for. Det kan kun medvirke til at mindske Nazitysklands skyld i holocaust og tilintetgørelseskrigen i det østlige Europa. Kampen for demokrati skal stå hver dag I den fyldige analysedel påpeger forskerne, at demokrati ikke er et niveau, man når, og så er alt sikret. Kampen for demokratiet skal føres hver dag. Derfor advarer de politikerne imod at fortælle vælgerne, at der ikke altid er valgmuligheder. Nynazisme næres ofte af de etablerede politikeres påstand om, at økonomien, den lokale såvel som den internationale, begrænser det politiske råderum. Hvis politikernes ord tolkes sådan, at der ikke findes alternativer, ser radikale samfundskritikere sig selv stemplet som ’ufornuftige’. Det gør det lettere for dem at antage åbenbare racistiske eller voldsfikserede standpunkter, nu da de alligevel er politisk marginaliserede.
