Flere og flere mennesker bliver millionærer, viser den 12. årlige World Wealth Report fra den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch og Capgemini.
I Indien voksede antallet af dollarmillionærer med 22,7 procent sidste år til 123.000 personer skarpt efterfulgt af Kina, hvor antallet af personer med mindst én million dollar på kontoen (4,8 millioner kroner) steg med 20,3 procent til 415.000.




























