Oppositionslederen Anwar Ibrahim i Malaysia er atter blevet beskyldt for sexovergreb, og han søgte søndag tilflugt i den tyrkiske ambassade i Kuala Lumpur. Ibrahim blev fængslet efter en lignende anklage for 10 år siden.
Han sagde, at der var tale om en politisk motiveret, opdigtet anklage dengang, og det samme er der efter hans opfattelse også nu, hvor en 23-årig mandlig medarbejder anmeldte ham til politiet for sexovergreb. Idømt seks år i fængsel Anwar Ibrahim blev i 1998 fyret fra posten som vicepremierminister og sendt i fængsel i seks år for sexovergreb og korruption, men sexdommen blev omstødt i 2004. Den malaysiske premierminister, Abdullah Ahmad Badawi, nægter at have noget med den nye sexanklage mod Ibrahim at gøre. Badawi blev rystet af valget i marts, da oppositionen gik stærkt frem og erobrede en tredjedel af pladserne i parlamentet.




























