Myndighederne i Mexicos hovedstad har i den seneste uge gjort en række uhyggelige fund.
I går blev tre hovedløse lig fundet i bagagerummet på en bil i Mexico By. Dermed har politiet i den forløbne uge i alt fundet syv hovedløse lig. Ligene er en del af en igangværende krig mellem narkobander i Mexico, og alle er blevet fundet med nedskrevne trusler mod ledere af narkokarteller. Efterlader beskeder på lig I midten af ugen fandt politiet fem lig med en besked til Mexicos mest eftersøgte narkobaron, Joaquin Guzman, der også går under navnet 'Shorty'. Og gårsdagens fund havde en besked til hans rivaler - Beltran Leyva brødrene, der leder et andet af Mexicos narkokarteller. Mindst 450 politifolk er desuden blevet dræbt i kampe med narkokarteller i år. Mexicos præsident, Felipe Calderon, erklærede i 2006 narkokartellerne krig og sendte 36.000 soldater ind i kampen.



























