Den anglikanske kirke i England stemte sent mandag aften ja til, at kvinder fremover kan blive biskopper.
Forud for afstemningen var gået otte timers livlig debat. Spørgsmålet har skabt stor splittelse i kirken og har blandt andet fået omkring 1.300 gejstlige til at true med at forlade den. Det var først i 1994, at den anglikanske kirke besluttede at tillade kvindelige præster. I forvejen er kirken dybt splittet i spørgsmålet om homoseksuelle præster.



























