Den syriske præsident, Bashar al-Assad, har indledt et tredages besøg i Frankrig, hvor han vil forsøge at bryde en diplomatisk isolation af Damaskus.
Efter at være blevet ignoreret i en årrække af den tidligere franske præsident Jacques Chirac vil Assad blive budt velkommen i præsidentpaladset i Paris af præsident Nicolas Sarkozy, inden han mødes med over 40 andre udenlandske ledere for at deltage i et topmøde, hvor der skal søsættes en union for Middelhavslandene.




























