Stormen Dolly nærmer sig Mexico

Lyt til artiklen

Dolly, den tropiske storm, der opstod i det vestlige Caribien søndag morgen, er nu på vej mod Mexico.

Det amerikanske National Hurricane Center har udstedt en advarsel for staten Yucatan, der blandt andet tæller ferieparadiserne Belize og Cancun. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Vil ramme Mexico en af de nærmeste dage

Ved middagstid i går var stormen omkring 434 kilometer øst for Chetumal i det sydøstlige Mexico. Ifølge vejreksperter vil Dolly højst sandsynligt hærge Mexico en af de nærmeste dage.

Dolly kommer kort efter, at orkanen Fausto søndag hvirvlede op i Stillehavet.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her