Sarajevo eksploderede i jubel over anholdelsen af Karadzic

Glæde på gaden i Sarajevo i aftes, efter at nyheden om anholdelsen af den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic blev modtaget.
Glæde på gaden i Sarajevo i aftes, efter at nyheden om anholdelsen af den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic blev modtaget.
Lyt til artiklen

Hundredvis af jublende mennesker i den bosniske hovedstad Sarajevo fejrede sent mandag aften, at den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic blev anholdt tidligere på aftenen. Med hornene i bund kørte indbyggere rundt i byen for at fejre, at Karadzic er fanget efter 12 år på flugt. »Jeg er så lykkelig. Jeg har ventet så længe på denne dag«, sagde en taxichauffør, der smilede bredt, mens flere biler passerede med bosniske flag blafrende ud af vinduerne. »Vi går på en anden bar for at fortsætte fejringen, vi går ikke hjem i aften«, sagde den 24-årige medicinstuderende Almir Tufo. Pludselig begyndte alle at læse sms'er Han befandt sig i Sarajevos koncertsal, da alle pludselig begyndte at læse beskeder på deres mobiltelefoner, efterhånden som nyheden blev spredt. »Og så begyndte alle at råbe: Karadzic er anholdt!«, fortalte han. Karadzic var den mest eftersøgte af de krigsforbrydersigtede ledere fra krigene på Balkan i 1990’erne. Han er anklaget for folkemord under den 43 måneder lange belejring af Sarajevo, som under den bosniske borgerkrig kostede 12.000 mennesker livet, og han anklages også for at stå bag massakren på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995. Han må ikke dø i sin celle »Jeg ønsker ham et langt og rask liv«, sagde Lamoija, en 43-årig advokat fra Sarajevo. »Jeg vil ikke have, at han ender ligesom Milosevic«, tilføjede han med henvisning til den serbiske præsident, der i marts 2006 døde i en fængselscelle ved krigsforbrydertribunalet i Haag, hvor han stod anklaget for krigsforbrydelser.
Bosniens præsident: Det giver os tro på retfærdigheden
Bosniens muslimske præsident, Haris Silajdzic, bød nyheden om Karadzics anholdelse velkommen. »Det giver os atter troen på retfærdigheden. Det betyder stabilitet for Bosnien-Hercegovina«, sagde han til bosnisk tv. I Serbiens hovedstad, Beograd, demonstrerede mindre grupper serbere mod anholdelsen. En del serbere betragter Karadzic som en krigshelt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her